fredag den 20. marts 2009

Babyface



Det er en sand fornøjelse at fotografere babyer. Alle de glade ansigter der stråler én i møde - Isabel er ingen undtagelse - en sand humørbombe og alligevel siger dette billede mig bare så meget om den lille pige, der ustandselig undersøgte tingene omkring hende.

torsdag den 19. marts 2009

Image ME fotograf får anerkendelse i England



I februar måneds billedkonkurrence i swpp i England fik jeg 1 sølv og 1 bronce. Jeg var oppe mod flere hundrede gode billeder i hver kategori - så det er vel ok at være lidt stolt ;o)

lørdag den 14. marts 2009

Bryllup i øsende regn


Martin og Charlotte var seje idag -i øsende regnvejr lavede vi en bryllupsfotografering med sjove oplevelser og meget vand. Her er vi ved en pub i byen hvor vi også fik bestilt en dejlig øl til brudeparret.

tirsdag den 10. marts 2009

Portræt - on location


Nogen gange går tingene bare op i en højere enhed - Det kan være en rigtig god idé at få lavet sit portræt uden for studiet, med et helt anderledes resultat . Dette billede af Morten blev skabt ved lidt af en tilfældighed. Morten er rigtig god til at samarbejde med fotografen og det er blevet et rigtig godt resultat.

fredag den 6. marts 2009

Glæden ved at være sammen


Familiefotograferinger kan udvikle sig meget forskelligt - som nu denne med Malene og hendes 2 dejlige unger - enkel og ganske livsbekræftende synes jeg.

mandag den 2. marts 2009

At være højgravid


Det kan være forbundet med mange forskellige føleleser at være højgravid - men når man har fået at vide at man ikke kan få børn - og så alligevel kan gå til fotografen og få lavet billeder af den flotte mave -så må man gerne bryde ud i vild jubel. Victoria skal forløses om 14 dage og vi glæder os til at se den lille pige

fredag den 27. februar 2009

Sølvbryllup



Sølvbrudepar har ofte et meget stor ønske, nemlig et familiefoto. Nogle vælger en fotografering med en større del af familen og andre som her vælger at få taget et billede af sølvbrudeparret med deres børn.
Det er også en god idé at få fornyet bryllupsbillederne med nogle sølvbryllupsbilleder - de mange smarte løsninger vi har idag gør det muligt at få en flot dekoration til hjemmet