Viser opslag med etiketten Hollywood. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hollywood. Vis alle opslag

tirsdag den 13. september 2011

Dejlige damer i studiet


I week enden havde jeg 6 flotte damer i studiet... damer i flere forskellige aldre som var så søde at bruge noget af søndagen sammen med mig og stylisten Malene Halling. Vi leger viddere i de kommende uger, så er der en lille Vogue spire i dig så ring og hør nærmere........

mandag den 11. juli 2011

Tilbud uge 28


Hele uge 28 laver vi Boudoir fotografering til kun kr. 500,- så husk at bestil tid på tlf. 7592 6888

tirsdag den 16. marts 2010

4 FLOTTE PIGER






4 flotte piger udløste præmier til Helle S. Andersen på Colour Art Photo´s årsmøde i Middelfart. Som sædvanligt havde foreninges fotografer indsendt flotte billeder til bedømmelse i kategorierne High Key, Low Key og Frit emne.

Gold Master Fotograf Helle S. Andersen blev igen i år præmieret for sine flotte og kreative billeder. Den stille ro i billederne af papirklipperen Bit, og lille Jasmin og de meget anderledes kvindebilleder fald i de norske dommeres smag og Helle har endnu engang at hun er med i front.

Det var også dejligt at flere af de fotografer jeg er mentor for, også kunne gå hjem med medaljer - fortæller Helle - det er SÅ dejligt at opleve at de bliver belønnet for deres arbejde.

torsdag den 17. september 2009

Årets Fotograf



”Årets fotograf”
er fra Fredericia

Når man har en sund og naturlig appetit på at blive endnu bedre til sit fag og hele tiden prøver kræfter med nye udfordringer, får man også succes.
Den påstand er fotograf Helle S. Andersen fra Fredericia et godt bevis på.
Hun er netop blevet kåret til ”Årets Fotograf” af photo-dk - Dansk Fotografisk Forening (DFF) ved foreningens kombinerede årsmøde og 130 års jubilæum i Musikhuset i Esbjerg. Tilmed har BIPP - British Institute of Professional Photography tildelt hende en bronzemedalje for et billede, der skal på udstilling i hele England.

En udfordring
Titlen som ”Årets Fotograf” er resultatet af en målbevidst indsats for at udvikle sig kreativt og teknisk, og det har lønnet sig for Helle S. Andersen.
- Jeg er meget stolt over kåringen, for det er jo de rigtig gode fotografer, jeg konkurrerer med. Det er fedt at blive anerkendt for den udvikling, jeg er inde i, og at jeg stadig har fart på, siger en glad Helle S. Andersen.
For nøjagtig 10 år siden - i 1999 - blev hun også kåret til ”Årets Fotograf”, og fagligt betyder det utroligt meget for hende at vide, at hun ikke er gået i stå. Tværtimod!
- Det er en udfordring at udvide den fotografiske horisont, og jeg tror, at mine kunder vil kunne mærke, at jeg er blevet endnu mere kreativ og fokuseret på detaljer, siger Helle S. Andersen.

Anerkendelser
Faktisk er det i 2009 nærmest væltet ned med både nationale og internationale anerkendelser til hende.
Hun blev tidligere på året som den første i Danmark hædret med titlen QEP i portrætfotografering af de professionelle europæiske fotografers organisation The FEP. En uges tid forinden opnåede hun titlen som Qualified Master Photo - dk inden for photo-dk - Dansk Fotografisk Forening (DFF).

lørdag den 25. april 2009

Associate level


I morgen d. 26.4. skal 3 engelske og 1 amerikans dommer sidde indendørs og bedømme 12 billedpaneler på hver 20 billeder. Fotografer i hele landet har arbejde intenst med billedpanelerne og nu skal dommen så falde. Mange dejlige mennesker har været til fantastisk hjælp i mit arbejde med panelet hollywood portraits. Det har været en dejlig udviklings rejse og jeg er jer alle dybt taknemmelige for den hjælp og støtte I har givet mig.

onsdag den 11. juni 2008

Hollywood




Nyeste trend indenfor potrætfotgrafi i Danmark er den klassiske Hollywood stil - enkelt hård lys og stemningsfulde billeder. Mange tænker Greta Garbo , Ginger Rogers eller Marilyn Monroe og det er helt klar også den stil kunderne går efter.