onsdag den 3. november 2010

Årets Fotograf - igen



Årets fotograf
er fra Trekantsområdet

Når man har en sund og naturlig appetit på at blive endnu bedre til sit fag og hele tiden prøver kræfter med nye udfordringer, får man også succes.
Den påstand er fotograf Helle S. Andersen fra Fredericia/vejle et godt bevis på.
Hun er netop for andet år i træk blevet kåret til Årets Fotograf af photo-dk/Dansk Fotografisk Forening ved foreningens årsmøde på Fyn.
Tilmed har BIPP - British Institute of Professional Photography tildelt hende en bronzemedalje for et billede, der skal på udstilling i hele England og den anerkendte MPA - Master Photography Association har antaget hele 8 billeder til deres Hall of Fame.

En udfordring
Titlen som Årets Fotograf er resultatet af en målbevidst indsats for at udvikle sig kreativt og teknisk, og det har lønnet sig for Helle S. Andersen.
- Jeg er har da noget svært ved at få armene ned, for det er jo de rigtig gode fotografer, jeg konkurrerer med. Det er dejligt at blive anerkendt for den udvikling, jeg er inde i, og at jeg stadig har fart på, siger en glad Helle S. Andersen.
Det er en udfordring at udvide den fotografiske horisont, og jeg tror, at mine kunder vil kunne mærke, at jeg er blevet endnu mere kreativ og fokuseret på detaljer, siger Helle S. Andersen.

Anerkendelser
Faktisk er det i 2010 nærmest væltet ned med både nationale og internationale anerkendelser til hende.
Hun blev tidligere på året som tildelt 4 medaljer i Colour art photo Danmark og opnåede i maj titlen som Qualified Master Photo-dk inden for photo-dk/Dansk Fotografisk Forening for anden gang på bare 2 år.
se billederne her www.dff-photo.dk/images/billedkonkurrence2010/aaretsfotograf2010/