tirsdag den 2. marts 2010

MARCREE CASTLE


En lille smuttur til Sligo i Irland. En samling fotografer sad på Marcree Castle en week end og snakkede billeder og forskellige måder at lave dem på. Udtryk, udformning og stemning, nye metoder og teknikker - jo det var en god week end med mange nye indput.

lørdag den 6. februar 2010

En dejlig ros

Hej HELLE S. ANDERSEN
Jeg fik en vældig spændende cd med posten i dag.
- Og har lige kigget den igennem.


Det er fandme da nogle flotte billeder (o:

Og hende på billederne - ligner slet ikke hende, der
mest går op i vasketøj, børnepasning og rengøring (o:

Dejligt, at være bare lidt kvinde igen!


God weekend. - Knus fra Lone

fredag den 29. januar 2010

Papirklip



Karen Bit Vejle, dansker bosat i Norge med et kæmpe talent for papirklip. Bit udstiller netop nu på H.C. Andersen Museet i Odense, og den udstilling er en tur værd. Jeg fotograferede Bit med H. C. Andersens saks og det var stort for hende at klippe de sidste klip, med netop den saks.

torsdag den 14. januar 2010

Fotografering i børnehaven


Fotografering i børnehaven er der efterhånden mange der dropper. I stedet får de børnene fotograferet hos os. Vi har tiden til at lave de personlige billeder af jeres kære unger, og kan også variere med billeder i helfigur. Her er et eksempel med 1 enkelt barn, men her kunne ligeså godt have været 4 søskende på stribe, og der er stadig mulighed for at bedsteforældrene får billeder af den enkelte i mindre størrelse.

torsdag den 19. november 2009

Rederiet Carras


Rederiet Carras fra Grækenland har fået bygget et lille skib hos danske Mærsk, skibet er gjort sejlklar på Fredericia skibsværft og lørdag d. 15.11.2009 blev skibet døbt Aquaprincess. Jeg var med til dåben -en stor oplevelse og skibet satte ud på sin jomfrusejlads i det smukkeste novembervejr.

lørdag den 17. oktober 2009

Kært barn med mange ansigter


Camille skulle som sine søskende fotograferes - det var hun ikke ubetinget glad for. Det kan tage lidt tid at tø stemningen op, men holddaop hvor hun har mange sjove ansigter ind imellem.

Søskendefotografering


Disse 3 herlige unge kom ind sammen med deres forældre til en familiefotografering volume4 skulle vi lave denne gang - hvor er det rart at kunne følge en børneflok - og være med til at skabe minderne i familien.